Se info om ophavsret til fotos nederst på siden.
Plejaderne
Rundt om i galaksen dannes til stadighed nye stjerner ved kollaps af gas- og støvskyer. Det sker ofte i større partier, dvs. der ikke dannes enkelte stjerner, men i stedet stjernehobe. Syvstjernen her er en stjernehob, der meget let observeres med det ubevæbnede øje, men den er endnu smukkere i en lille kikkert. Den kaldes også Plejaderne eller M45. Plejaderne var i græsk mytologi syv søstre, som jægeren Orion jagtede. Den dag i dag jagter han dem hen over himlen med sværd og skjold uden nogensinde at komme dem nærmere. Det må være frustrerende i længden.
Plejaderne bevæger sig gennem rummet, som stjerner nu gør i en stadig vekselvirkning med omgivelserne. Det træffer sig sådan, at de for tiden er på vej gennem en støvsky, som de lyser op – det er et ganske smukt syn og en oplagt ‘photo opportunity’.
420 mm brændvidde, f/6,5. 3 timers eksponering ved ISO 800 optaget natten til 30. oktober 2017 fra Ryslinge. Canon EOS1100D. Efterbehandling med PixInsight og Photoshop.
Rosettågen
Rosettågen (Caldwell 49 eller NGC 2237) er en tåge af hydrogen, som fluorescerer på grund af røntgen og UV-stråling fra den stjernehob, der befinder sig i tågen. Den ligger ca. 5000 lysår fra os i stjernebilledet Enhjørningen.
Billedet herover er optaget med et filter, der kun lader én bestemt spektrallinje passere, nemlig den såkaldte H-alfa, der stammer fra det brint, der er i tågen. Det øger kontrasten meget, når man fotograferer denne type af tåger.
Eksponeringstid 4 timer og 20 minutter.
Hestehovedtågen
Hestehovedtågen (Barnard 33) til højre er en mørk støvsky, som vi ser i silhuet, fordi den tilfældigvis befinder sig foran en rødt lysende tåge af ioniseret hydrogen (IC 434). Afstanden er ca. 1500 lysår. Eksponeret i 39 minutter.
Den klare stjerne til venstre er Alnitak, den østligste af de tre stjerner i Orions bælte. Under Alnitak ses Flammetågen (NGC 2024). Den blå tåge under midten er refleksionstågen NGC 2023. Det blå lys er reflekteret lys fra stjernerne inde i tågen.
Oriontågen
Oriontågen (Messier 42) er en fluorescerende sky af gas og støv, hvor man (ved større forstørrelse end denne) kan se nye stjerner blive dannet. Den befinder sig i Orions Sværd ca. 5 grader under bæltet i en afstand af ca. 1340 lysår fra os.
Billedet herover er eksponeret i 45 minutter.
Alle observationer er lavet af Henrik Enstrøm og må ikke anvendes uden tilladelse fra Henrik.
