Stjernetåger

stjernetaager

Rosettågen

Rosettågen

Rosettågen (Caldwell 49 eller NGC 2237) er en tåge af hydrogen, som fluorescerer på grund af røntgen og UV-stråling fra den stjernehob, der befinder sig i tågen. Den ligger ca. 5000 lysår fra os i stjernebilledet Enhjørningen.

Billedet herover er optaget med et filter, der kun lader én bestemt spektrallinje passere, nemlig den såkaldte H-alfa, der stammer fra det brint, der er i tågen. Det øger kontrasten meget, når man fotograferer denne type af tåger.

Eksponeringstid 4 timer og 20 minutter.

Hestehovedtågen

hest

Hestehovedtågen (Barnard 33) til højre er en mørk støvsky, som vi ser i silhuet, fordi den tilfældigvis befinder sig foran en rødt lysende tåge af ioniseret hydrogen (IC 434). Afstanden er ca. 1500 lysår. Eksponeret i 39 minutter.

Den klare stjerne til venstre er Alnitak, den østligste af de tre stjerner i Orions bælte. Under Alnitak ses Flammetågen (NGC 2024). Den blå tåge under midten er refleksionstågen NGC 2023. Det blå lys er reflekteret lys fra stjernerne inde i tågen.


Oriontågen

Picture saved with settings applied.

Oriontågen (Messier 42) er en fluorescerende sky af gas og støv, hvor man (ved større forstørrelse end denne) kan se nye stjerner blive dannet. Den befinder sig i Orions Sværd ca. 5 grader under bæltet i en afstand af ca. 1340 lysår fra os.

Billedet herover er eksponeret i 45 minutter.


Alle observationer er lavet af Henrik Enstrøm og må ikke anvendes uden tilladelse fra Henrik.