Hvorfor Er Månen Synlig Hver Dag?

Jorden drejer om Solen. Månen drejer om Jorden. Det tager Jorden cirka 1 år at løbe en tur om Solen, og det tager Månen cirka 1 måned at nå en tur om Jorden.

Men har du nogensinde spekuleret over, hvorfor Månen er synlig hver eneste dag fra ethvert sted vi bor på Jordens overflade? (Altså, når intet skygger for din udsigt, fx skyer.)

Jeg får jævnligt spørgsmål på Twitter, hvor folk spørger mig om alt muligt, som regel rumrelateret.

Kære @astronomicca, jeg har et spørgsmål om verdensrummet …

Og for nylig blev jeg spurgt af en ung kvinde, hvordan det egentlig fungerer med Månens placering på himlen, og hvorfor Månen hele tiden skiftede plads. Jeg tror, hun var ved at hjælpe sit barn med noget hjemmearbejde, men ikke desto mindre, så er spørgsmålet fantastisk.

Jeg tror mange af os har tendens til at synes, at Månen er lidt kedelig. I hvert fald når man sammenligner med fjerne galakser, lysende støvskyer og Mælkevejens indre. Månen hænger jo bare på himlen, og det vildeste den svinger sig op til er vel at være hel, halv eller kvart. Nå ja, så drejer den om Jorden, men en rotation er der vel intet kuriøst i. Noget drejer rundt, og ingen vil vel være den, der stiller dumme spørgsmål om en omdrejning…

For det første: Der findes vitterligt ingen dumme spørgsmål i astronomi. Der findes dumme mennesker, javist, men du er ikke en af dem, og hvad du end undrer dig over, kan du være sikker på, at masser af andre undrer sig over det samme som du gør.

For det næste: Jo simplere noget er, des sværere kan det være at forstå den bagvedliggende mekanisme. Med det mener jeg, at visse fænomener er vi så vant til at opleve på nærmest daglig basis, at vi tager for givet, at vi også forstår, hvorfor det er sådan. Det gælder ikke kun indenfor astronomi – det gælder overalt. Og derfor er vi bange for at stille spørgsmål ved det, for vi vil ikke fremstå som uvidende.

Når det er slået fast kan vi nu bevæge os over til at se nærmere på, hvad der egentlig foregår i Månens bane, og hvorfor vi ser den hver eneste dag. Ikke hver anden dag, ikke hver måned, ikke hele tiden undtagen når og hvis og og og… Hver eneste dag er Månen synlig på himlen, og her er årsagen.

Solen, Jorden og Månen drejer om sig selv og hinanden

Systemet vi kigger på indeholder tre objekter: Solen, Jorden og Månen. Alle tre himmellegemer har to måder at dreje rundt på:

  1. Om sig selv. Det kaldes for spin eller rotation om egen akse.
  2. Om hinanden. Det kaldes for omdrejning eller omløb.

Der er altså seks forskellige rotationer i gang, og du står på overfladen af Jorden og kigger op på Månen, mens du forsøger at hitte rede i, hvorfor systemet opfører sig som det gør. Måske er det slet ikke så underligt, at det kan være svært at overskue.

Årsagen til disse forskellige typer af rotationer finder vi blandt andet helt tilbage i Solsystemets dannelse, tilbage da Solen blev skab af en sky af støv og gas, en såkaldt nebula. En nebula er i bevægelse, lidt på samme måde som når du ser støv flyve tilfældigt rundt under lyset fra en lampe.

Støvpartiklerne i nebulaen (og under lampen) bevæger sig i forskellige retninger uden noget egentlig formål. Men når støv klumper sig sammen, som det var tilfældet for næsten 5 milliarder år siden, da Solen blev dannet, så bliver tætheden højere, og der skabes en rotation, som sådan et kompromis mellem alle støvpartiklernes bevægelsesretninger. Den rotation bevares, mens Solen vokser sig stor af alle de indfaldne partikler fra støvskyen. Når Solen er færdig med at spise, bliver det overskydende materiale til planeter, som fortsætter deres rotation om Solen. Det er derfor alle planeter ligger i samme plan rundt om Solen. (Har du nogensinde tænkt på, hvorfor planeterne ligger i ét plan? Nu ved du hvorfor.)

Jordens (og Månens) spin kommer sig af alle de stød planeten har fået gennem tiden, når sten og småplaneter er ramlet ind i Jorden. Det er fx sådan at Månen blev skabt.

Månens omløbsbane om Jorden har en hældning på 5 grader i forhold til Jordens bane om Solen, Ekliptika. Illustration: Astronomicca.

Nå, men det var slet ikke planetdannelse, vi skulle se på, men i stedet Månens placering på himlen.

Kig på illustrationen herover. Vi bruger her Jordens bane om Solen, som vores reference. Det vil sige, at vi bruger Jordens bevægelse om Solen som et slags ligevægtspunkt. Det er vores gulv og loft. Det ligger helt lige og er i vatter. Det plan kaldes Ekliptika.

I forhold til Ekliptika, har Månen en vinkel på 5 grader. Det betyder at Månen ikke bevæger sig i præcis samme plan, som Jorden bevæger sig i rundt om Solen.

Endvidere (og nu skal du holde tungen lige i munden), så har Jorden også en hældning. Det er den, som giver os årstiderne, når vi rejser rundt om Solen. Den hældning ser vi, hvis vi tværs gennem Jorden lægger en akse, som står vinkelret på Ekliptika. Den akse vil nemlig være 23 grader fra vores poler.

Jordens rotation om sin egen akse har en hældning på 23 grader i forhold til Ekliptika’s ortogonal (vinkelrette linje). Illustration: Astronomicca.

At have alle rotationer, vinkler og planer i hovedet på samme tid kræver en enorm visualiserings-evne, som jeg tror de færreste, hvis nogen overhovedet, har.

Månens synlighed på himlen

Jeg har intet nævnt om Månens faser her af den simple grund, at det ikke spiller nogen rolle for Månens placering. Månens faser er bare en beskrivelse af, hvorhenne på Månens overflade Solens stråler lige rammer den dag. Og dén mekanisme afhænger af hvordan systemet, vi kiggede på ovenfor, er orienteret den dag.

Det betyder altså også, at folk, der oplever at sove dårligt, når det er fuldmåne, i bund og grund giver Solens reflekterede stråler skylden for at sove dårligt engang om måneden. Månen er uændret, uanset om den er oplyst eller mørklagt. Jeg siger ikke, at det er umuligt at sove dårligt under fuldmåne (det gør jeg også selv – somme tider i hvert fald), men det har intet med Månen at gøre. Måske har det noget med det ekstra lys at gøre eller måske noget helt andet.

Okay, tilbage til Månens placering på himlen. Den afhænger altså 100% af de rotationer, vinkler og planer, som Jorden og Månen bevæger sig i.

Samtidig med at Månen har en måned-lang omdrejning om Jorden, så har både Månen og Jorden også et spin om deres egne akser. Månen tager præcis ligeså lang tid om at rotere om sig selv, som det tager den at tage en omdrejning om Jorden. Det kaldes bunden rotation. Den er sådan set heller ikke så vigtig her, men den forklarer hvorfor vi altid (hver dag) har samme side af Månen synlig for os.

Så hvad er grunden til, at vi kan se Månen dagligt? Kort fortalt: Månen er synlig fra alle steder på Jordens overflade, fordi Månens omdrejningsbane har en hældning i forhold til Ekliptika. Det gør at Månens “synlighedskegle” dækker alle punkter på Jordens overflade i løbet af 24 timer.

Det betyder dog ikke, at Månen dagligt befinder sig direkte ovenover hvert eneste punkt på Jordens overflade – det betyder blot, at den dagligt befinder sig indenfor dit synsfelt, uanset om du er på Svalbard eller Sydchile. Hvis det altså ikke er overskyet.

Man behøver ikke stå direkte under Månen for at kunne se den. Månen er synlig på en stor del af Jordens overflade på samme tid, og kan derfor dække hele Jordens overflade i løbet af 24 timer. Illustration: Astronomicca.

(…Og jo, der findes et antal dage per år, hvor Månen er synlig (og tilsvarende usynlig) hele tiden, men dette særtilfælde sker kun ved de to poler og er udeladt i formidlingens navn.)


Leave a Reply